Organisationskonsulenterne

Annemette Lahrmann

Annemette Lahrmann

Jeg har i de sidste 20 år arbejdet med HR i private og offentlige virksomheder. Som konsulent, partner og teamleder.

Rekruttering af ledere og medarbejdere har altid været en del af min opgave. Derudover har jeg arbejdet meget med udvikling af grupper, individuel coaching og konfliktmediering mellem to eller flere parter . Organisatorisk har jeg bidraget til at udvikle arbejdspladser gennem etablering af fx talenthold, MUS-værktøjer, trivselsundersøgelser eller tiltag, der reducerer sygefravær.

Min erfaring er hentet fra stillinger som HR Partner hos  kaastrup|andersen, udviklingskonsulent og teamleder i Organisation og Personale, Silkeborg Kommune, HR Partner i BG Bank og HR-konsulent hos Velfac A/S.

Fællesnævneren for hele mit arbejdsliv er stor lyst til at påtage mig nye opgaver, i nye sammenhænge og i samarbejde med andre. Det er altid spændende at komme ud i en ny virksomhed eller organisation.

Uddannelsesmæssig baggrund:

  • Cand. mag. i dansk og virksomhedskommunikation fra Syddansk Universitet
  • Certificeret i dynamisk coaching
  • Uddannet konfliktmægler fra Center for Konfliktløsning
  • Proceskonsulentuddannelsen hos Green&Andersen  og PROKAL (Proceskonsultation Ledelse og Aktionslæring) ved VIA University College
  • I gang med grunduddannelse i systemisk opstilling v/Kongruens Center for systemisk opstilling
  • Certificeret i profilværktøjer som Garuda, PeopleTools og DiSC

Mads Krarup

Jeg løser opgaver indenfor alle Organisationskonsulenternes hovedområder, men mit primære fokus ligger indenfor lederudvikling. Jeg er ofte involveret i længerevarende udviklingsforløb primært med ledere og ledergrupper med henblik på at øge den enkeltes evne til at varetage rollen som leder både når tingene er under forandring og når hverdagen har sin gang. Jeg arbejder også med medarbejdergrupper fx i forbindelse med organisationsudvikling.

Jeg er optaget af samspillet mellem gruppen og individet. Altså hvordan handler det enkelte medlem i gruppen og på hvilken måde influerer et medlems adfærd gruppen? Og omvendt – gruppens påvirkning af det enkelte medlem? Dette fokus dyrker jeg blandt andet som lærer og supervisor ved Institut for Gruppeanalyse, Aarhus.

Tidligere har jeg været ansat som erhvervspsykolog og organisationskonsulent i Viborg Amt og Region Midtjylland, derefter som udviklingskonsulent i HR Arbejdsmiljø ved Silkeborg Kommune og senest som teamkoordinator og lederudviklingskonsulent ved HR Udvikling og Arbejdsmiljø på Aarhus Universitet, hvor opgaven lød på at bidrage til en professionalisering af ledelse gennem blandt andet kompetenceudvikling af ledere og ledelsesudvikling af lederteams.

Uddannelsesmæssig baggrund:

  • psych. fra Aarhus Universitet
  • Autoriseret psykolog
  • Specialist i arbejds- og organisationspsykologi
  • Under uddannelse til supervisor
  • Organisationsanalytikker fra Institut for Gruppeanalyse i Aarhus (3-årig)
  • Certificeret i dynamisk coaching ved  Green&Andersen (1-årig)
  • Efteruddannelse i psykotraumatologi (RITS)
  • Har taget proceskonsulentuddanelse ved Udviklingskonsulenterne og PROKAL (Proceskonsultation Ledelse og Aktionslæring) ved VIA University College
  • Certificeret i følgende tests: NEOPI-R og Garudas kompetenceprofil og PAPI
Mads Kaarup