Styrk organisationen via udvikling
Målet er at skabe vedvarende resultater hos jer under hensyntagen til de værdier og den kultur, der kendetegner jeres virksomhed. Sammen med jer vil vi analysere potentialer og udfordringer både i forhold til virksomhedens interne forhold og den kontekst, I befinder jer i.
Forløb med udgangspunkt i jeres behov
Et forløb om optimering af team og samarbejde hos os tager altid udgangspunkt i jeres behov. Når vi arbejder med organisationsudvikling, søger vi sammen med virksomheden at finde den rette balance mellem struktur, processer og mennesker.
Proces
Sådan foregår det
- Indledende møde om formål, mål, baggrund, deltagere og ideer/ønsker til indhold
- Evt. en uddybning af baggrunden via f.eks. interview eller spørgeskema som kan give et billede af hvordan organisationens tilstand opleves lige nu.
- Vi udarbejder forslag til forløbet
- Tilretning og forventningsafstemning. Hvem gør hvad?
- Afholdelse
- Efterbehandling – hvordan holder vi fast i indsatserne – hvad, hvem, hvordan, hvornår?
Det er vigtigt at formålet med indsatsen er klar. Dvs. at I har gjort jer nogle strategiske overvejelser om hvad indsatsen skal føre jer hen imod.
Eksempler på udviklingsopgaver
- ”At øge vores teamkoordinatorers evne til at skabe følgeskab og engagement”
- ”At hjælpe sekretariatet med at lære hinanden bedre at kende, så fleksibilitet øges og kunderne oplever at få en bedre service”
- ”At ruste deltagerne i forhold til at passe på sig selv og hinanden i en travl hverdag”
- ”At udarbejde konkrete tiltag rettet mod at øge klarheden i snitflader”
- ”At gøre deltagerne klogere på hvordan man støtter og passer på hinanden, når forandringer presser sig på”
- ”At dele strategi, mål og vision, så hver enkelt medarbejder kan koble det til betydningen for de daglige opgaver”
- ”At arbejde med trivslen så den understøtter fuld fokus på kerneopgaven”
Brug for hjælp til organisationsudvikling?
Vi har begge en masse erfaring med organisationsudvikling. Kontakt os for at få mere information om, hvordan vi kan hjælpe jeres organisation